Charles Ponzi (1882-1949) var en italiensk immigrant, som i 1920’erne blev kendt i USA for sin udførelse af dette svindelnummer. Andre er tidligere blevet dømt for den slags svindel, som også indgår i flere af Charles Dickens romaner, men navnet Ponzi Scheme har hængt ved, som følge af den store medieomtale, som sagen mod Charles Ponzi fik.
Et Ponzi Scheme, i sin reneste form, er en ikke bæredygtigt finansiel strategi, hvor nye investorer konstant lokkes til med udsigten til høje renteafkast. Gamle investorer betales med nye investorers penge, og hovedparten af de gamle investorer skynder sig at reinvestere deres kapital – ellers snyde de jo sig selv. Tricket virker kun så længe der er vækst i nye investorer. Hvis væksten stangnerer, så begynder svindlerens formue at svinde ind, hvorpå svindleren pakker sine sydfrugter og forsvinder.
Der produceres altså intet af værdi på svindlerens kontor – ingen produkter – ingen serviceydelser. Der beregnes renter og flyttes rundt på investorernes penge, når investorer vil hæve deres penge.
Og som nævnt, er de færreste investorer interesserede i at hæve alle deres penge, da de jo føler og tror at de går glip af noget, når deres penge ikke længere forrentes.
Som med så meget andet, så er det alene troen, der er det bærende element. Så længe der er vækst, så er der også investorer, som bliver rige. Og rygterne om de riges succes breder sig som en steppebrand og tiltrækker nye investorer.
Svindleren skal naturligvis kunne præstere en troværdig dækhistorie, som helt eller delvist forklarer eller sandsynliggør hans evner til at få investorernes penge til at yngle.
I Ponzis tilfælde var dækhistorien, at han udnyttede et hul i et postsystem, hvor fattige europærere fik medsendt postmærker, når de rige udvandrere i USA skrev hjem til familien i Europa. Disse postmærker brugte de fattige europærere så som frimærker, når de sendte post til USA. Ponzis dækhistorie var, at han organiserede indsamling af ubenyttede postmærker og fik dem vekslet til kontanter. Hvorvidt disse indsamlinger overhovedet generede nogen indtægter af betydning i begyndelsen, står lidt hen i det uvisse.
Ponzis investorer mistede 20 mio. dollars. Det var mange penge i 1920. Særlig hårdt har det været for dem som mistede hele deres pensionsopsparing eller havde optaget lån for at kunne investere.
Her er nogle links til dig, der er interesseret i yderligere detaljer:
https://en.wikipedia.org/wiki/Ponzi_scheme
https://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Ponzi
Når et Ponzi Scheme kombineres med produktion af reelle produkter, serviceydelser eller investeringsstrategier, som faktisk giver reelle afkast, så bliver det overordentligt vanskeligt, at gennemskue om en virksomhed er bæredygtig. Det afsløres først, når væksten standser. Netop derfor er det så bekymrende, at vore politikere konstant taler om “væksten”, som noget ganske uundværligt.
Bernie Madoff (født
https://penge.borsen.dk/artikel/1/147632/fakta_saadan_gjorde_madoff.html
Nordisk Fjer