Det er her vi lever. Vi kan definere biosfæren som det rum alle biologiske processer foregår i.
Dybt i undergrunden og under havbunden er der ikke noget levende liv, som kan påvirke livet på jordens overflade.
På jordens overflade og nogle meter ned foregår konstant biologiske aktiviteter og processer.
Planter har rødder og der er masser af liv lige under jordens overflade.
Solens stråler leverer energi til planterne som, ved fotosyntesen hjælp, vokser. Nogle dyr spiser planterne, og andre dyr spiser disse dyr.
Solen er kraftværket som holder alt igang. Den uens opvarmning af landjorden og havets overflade skaber bevægelse i luft og vand , som vi oplever som konstante vekselvirkninger i form af vind, havstrømme, fordampning af vand og nedbør.
Gennem tusinder af år har vi haft et stabilt og relativt forudsigeligt vejr og klima, som kun er blevet forstyrret af jordskælv, vulkanudbrud samt meteornedslag. Bortset fra sådanne begivenheder, så påvirkes biosfæren ikke af det ydre rum og undergrunden.
Undergrunden og biosfæren kunne altså betragtes som adskilte områder, lige indtil vi begyndte at bringe kul og olie op til biosfæren fra undergrunden.
Den smarte idé, med at skabe energi ved at afbrænde kulbrinter, som har ligget i undergrunden i millioner af år, skaber en ensidig påvirkning af biosfæren. Vi tilfører biosfæren milliarder af tons nyt materiale fra undergrunden . Afbrændingen af disse kulbrinter giver vand og CO2, og stort set ikke andet.
Nu har vi opdaget, at atmosfærens indhold af CO2 har været stigene, netop siden vi fik den “geniale” idé, at grave kulbrinter op af undergrunden. Og det er rigtig skidt, fordi øgede mængder af vanddampe og CO2 i atmosfæren skaber en drivhuseffekt, som opvarmer vores klode.
Lad os skære ud i pap.
Vores aktiviteter ensidige. Vi tager konstant noget fra kasse U og putter over i kasse B – og vi bliver ved. Vi flytter ikke noget den anden vej.
I 70’erne var vi bekymrede for at kasse U ville løbe tør for fossile brændstoffer. Det skete så ikke. Det har vist sig, at der er rigeligt med fossile brændsler i kasse U. Nok til at vi totalt kan totalt kan ødelægge kasse B.
De fossile kulbrinter indeholder brint (H) med atomvægten 1 og kul (C) med atomvægten 12
Et ilt-atom (O) atomvægt 16 fra atmosfæren reagerer med 2 brint-atomer fra undergrunden og skaber et vandmolekyle med en samlet atomvægt på 2×1+16=18
2 ilt-atomer fra atmosfæren reagerer med et kulstof-atom fra undergrunden og skaber et CO2-molekyle med atomvægten 12+2×16=44
Atomvægtene kan bruges som forholdstal som gælder alle vægtenheder.
2 kg brint + 16 kg ilt giver 18 kg vand dvs 1 kg brint giver 9 kg vand
12 kg kul + 32 kg ilt giver 44 kg kultveilte
Begge disse processer er energiskabende. De modsatte processer er energikrævende.
Vand – H2O kan omdannes til brint og ilt ved elektrolyse – det kræver tilførsel af energi.
Kultveilte – CO2 kan omdannes til kul og ilt – det kræver tilførsel af energi.
Konklusion:
Det er en god forretning at brænde kulbrinter af – det skaber energi
Det er en dårlig forretning at skabe balance i biosfæren ved omdanne CO2 til kul og lægge det tilbage i undergrunden – det koster energi. Derfor sker det ikke. Ingen tager initiativ til en tabsgivende forretning.
Vi kunne genoprette balancen i biosfæren ved begrave plastic, træstammer og andre kulbrinter i undergrunden. Men hvem er villig til at udføre dette arbejde? Hvem vil betale for dette arbejde og hvem kan få noget ud af det?
Hvis vi vil skabe balance og bevare den biosfære og det klima, som vi kender, så skal vi altså begrave den samme mængde kulbrinter, som vi graver eller pumper op.
Det intelligente og vidende menneske vil forhåbentlig drage den logiske konklusion:
Lad os bevare det klima og den biosfære, som vi kender og dermed spare alt grave- og pumpearbejdet og koncentrere os om skaffe os den energi som er tilgængelig i selve den biosfære vi befinder os i.
Kloden modtager konstant 127.588.002 Gigawatt fra solen. Altså 127.588.002 joule hvert eneste sekund. Se regnestykket her: https://www.velorienterede.dk/fusions-energi/