Se hvor skove brænder lige nu på Global Fire Watch
Siden begyndelsen af november er 2.700.000 hektar brændt i Australien, oplyser myndighederne – det svarer til et område lidt mindre end Jylland.
Til sammenligning brændte der omkring 1.900.000 hektar i Amazonas tidligere på året.
Kilde: TV2
Så er der også Sverige, Norge, Afrika og Californien og mange andre lande. Men lad os blot holde os til Australien og Amazonas, hvorfra vi har friske tal
2,7 millioner hektar + 1,9 millioner hektar = 4,6 millioner hektar
Hvor meget træ er blevet afbrændt til ingen verdens nytte?
Uanset hvor et kg. træ afbrændes så er CO2 regnskabet det samme.
Det siger sig selv, at nytteværdien af et kg træ der afbrændes i et kraftværk eller i en brændeovn er langt større end et kg. træ, som afbrændes i den frie natur.
Store dele af det mistede træ kunne også have gjort gavn i årevis i form af møbler, paller eller tøjklemmer inden afbrænding.
En hektar er et areal svarende til 100 x 100 meter. Hvis der på hver hektar står 50 tons træ, så svarer
4,6 millioner hektar til 50 x 4.600.000 = 230.000.000 tons træ
Hvis vi antager, at vi inden træet er klar til at blive delt ud, er blevet 8 milliarder beboere på kloden, så vil der være 230.000.000.000 kg /8.000.000.000 = 28,75 kg træ til hver beboer.
1 kg tørt træ indeholder 19 MegaJoule 1 ton tørt træ indeholder derfor 19 Gigajoule.
Den totale tabte energimængde er derfor 230.000.000 x 19 = 4.370.000.000 Gigajoule
Klodens største atomkraftværk, som endnu ikke er færdigbygget og sat i drift, vil komme til at yde 3,2 Gigawatt – altså 3.2 milliarder joule hver eneste sekund året rundt.
På et år har vi 365 x 24 x 60 x 60 sekunder = 31.536.000 sekunder
4.370.000.000 Gigajoule / 31.536.000 sekunder = 138,37 Gigawatt
Hermed har vi anskueliggjort, at nyttiggørelsen af det tabte træ, vil kunne erstatte 138,37 GW / 3.2 GW = 43,3 atomkraftværker.
Træet ville have brændt renere, med langt mindre røgudvikling i brændeovne og i kraftværker, og klimaaftrykket have været mindre. For sammen med alt træet er der afbrændt bygninger, biler og andet infrastruktur, som indeholder alverdens stoffer, som vi mennesker ikke har godt af at indånde.
Tørken i Australien er menneskeskabt. Der er i årtier blevet bygget dæmninger i et forsøg på at kontrollere og tjene penge på vandet. Naturlige kredsløb er sat ud af spil – og nu ser vi de katastrofale resultater. Man kan beregne meget, men ingen kan beregne alle de yderste konsekvenser af større indgreb i kredsløb som har været stabile i tusinder år.
Og som i så mange andre tilfælde, så kan vi være ret sikre på, at de videnskabsfolk som tjener aktionærernes interesser (heraf mange politikere), vil blive hørt og forgyldt.
Taberne er hele klodens befolkning, og i særdeleshed australske landmænd og de aktionærer, som ikke får solgt deres aktier i tide. Og når aktieselskaberne er væk, er der ingen der kan holdes personligt ansvarlige for de skader, som vanvidsprojekterne har forvoldt.