Vi ved, at det øgede mængde CO2 i atmosfæren skaber en drivhuseffekt, som varmer planeten op, smelter isen og ændrer det klima vi kender.
Vi ved også at den øgede mængde CO2 stammer fra fossile brændsler, som vi mennesker har gravet og pumpet op af jordens undergrund. Siden vi startede denne aktivitet, er atmosfærens CO2-indhold vokset med ca. 50%.
For at bringe os tilbage til det førindustrielle niveau, skal vi altså have fjernet en tredjedel af den CO2, som atmosfæren indeholder nu.
Vi har beregnet at der er ca. 3 billioner tons CO2 i atmosfæren, så opgaven er at få fjernet 1 billion tons.
Hvor skal vi opbevare den?
At opbevare den i væskeform under et tryk på 56 atm. er dødfødt.
At opbevare den i fast form ved -78,5 grader celsius er lige så håbløst.
Vi kan så splitte molekylerne hvorved vi får ilt og kul.
Vi kender atomvægtene: C = 12 og O = 16 og det giver CO2-molekylet en samlet vægt på 12+2×16=44
Iltmængden er derfor 32/44 x 1.000.000.000.000 = ca. 727 milliarder tons
Kulmængden er derfor 12/44 x 1.000.000.000.000 = ca. 273 milliarder tons
Ilten kan vi uden videre slippe ud i atmosfæren. Der er så ufattelige store mængder ilt i forvejen:
273 milliarder tons kul fordelt på 8 milliarder mennesker giver ca. 34 tons kul til hver eneste person på kloden.
At få atmosfærens CO2-indhold tilbage på det førindustrielle niveau kræver altså, at hver eneste nulevende menneske trækker 34 tons kul ud af atmosfæren og begraver det eller opbevarer det.
At grave kullet ned hvor det kom fra er jo direkte dumt, hvilket jo illustrerer hvor hjernedødt det er at grave kul op af jorden overhovedet.
Når vi brænder kul, så får vi energi. Den energi opstår ved selve dannelse af CO2-molekylet. Hvis vi vil splitte CO2 molekylet, så skal vi naturligvis bruge energi – og energien er den samme. Frem og tilbage er lige langt. Energi opstår ikke af sig selv. Evighedsmaskinen findes ikke.
Ingen har opfundet nogen brugbar teknologi der kan trække CO2 ud af luften.
Det kommer aldrig til at ske. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, men simpelt hen fordi, en sådan proces vil kræve energi. Det er der INGEN der kan tjene penge på.
Den energi der skal bruges på et CO2-omdannelsesanlæg kan jo i sagens natur ikke sælges til nogen, uanset hvordan denne energi er skabt.
Vort fusionsanlæg, solen, leverer astronomiske mængder af energi, som vi kan udnytte:
- indstrålingen leverer energi til fotosyntesen, som skaber plantevækst – det giver biobrændsel og fødevarer
- indstrålingen kan omdannes direkte til elektrisitet med solfangere
- indstrålingen kan via forskellige indretninger opvarme vore huse
- indstrålingen skaber bevægelse i luft og vand – energier som vi efter investeringer i anlæg kan høstes gratis.
Bevægelse i luft og vand opstår fordi vores planet opvarmes uens. Uanset årstiden, så er det områderne nær ækvator, som modtager mest energi. Derfor er det også fra dette område, at de store vejrsystemer fødes.
Bevægelsesenergien i luft og vand kan høstes og omsættes på mange måder:
- vindmøller
- vandmøller og turbiner ved åer, elve og floder
- bølge anlæg
- tidevandsanlæg
Energien fra disse bæredygtige energiskabelsesformer kan enten sælges til forbrugere eller anvendes til at rykke CO2 ud af atmosfæren.
Ingen by og intet land kan forbedre klimaet lokalt. Enhver klimaforbedring blæser på ingen tid over til naboen. Det samme gælder klimaforværringer. Og da penge tjenes eller spares på klimaforværringer, så er der jo ikke noget at sige til, at ødelæggelse af klima og miljø er blevet elitens foretrukne aktivitet.