De Velorienterede – forståelsespapir

Af hensyn til miljøet sparer vi i første omgang papiret og blækket.

Hvis du mener, at disse sider bliver lettere at forstå i papirform, så må du selv levere papir og blæk.

De Velorienterede blev registreret som parti kort før valget i 2011. Som et enkeltmandsparti var der selvsagt ikke tid nok til at samle de ca. 20.000 vælgererklæringer – dengang i papirform – som kræves for at få et parti gjort opstillingsparat.

Det lykkedes mig dog at indsamle de nødvendige underskrifter for at blive opstillet i Nordsjællands Storkreds og komme på stemmesedlerne, som Bjarne Holm, udenfor partierne, og resultatet blev 99 stemmer.

Motivationen var min personlige konkurs i september 2010, hvor jeg opdagede, at vi lever i et samfund uden et retssystem som fungerer. Dette faktum er kun blevet tydeligere siden da.

Navnet “De Velorienterede” blev valgt, fordi det på ingen måde giver mening at forsøge at placere partiets (mine) holdninger på den lige linie, der normalt bruges til at definere et partis holdninger.

Jeg forsøgte at markedsføre partiet, som det første parti i Grøn Blok, hvilket åbenbart vor 8 år for tidligt. Klimavalget kom jo som bekendt først i 2019.

De velorienterede er et rummeligt parti og kan umuligt placeres noget bestemt sted på en ret linie.

De velorienterede er ikke et endimensionelt parti – vi arbejder i alle dimensioner.

De Velorienterede er ikke et borgerligt parti, men et menneskeligt parti.

Der er godt og dårligt i alle -ismer – lige fra kommunisme over socialisme til kapitalisme. Men ingen selvstændig -isme har hidtil haft ubetinget succes her på kloden. Historien har vist, at uanset hvilken form for -isme magtudøverne læner sig op ad og promoverer, så er det altid den selv samme type røvhuller, som ender med at kontrollere befolkningen. De dygtigste løgnere får magten, før eller siden, som i George Orwell’s “General Napoleon” (orig.titel “Animal Farm”). Begrebet “Human Farming” vil ofte blive anvendt på dette site.



16.386 comments